Spring over hovedmenu

Temadag om samarbejde om arbejdsmiljøet og uddeling af Arbejdsmiljøprisen 2022

Bifald fra salen

Temadag d. 19. maj 2022

Et godt samarbejde er ofte nøglen til at skabe positive forandringer på arbejdsmiljøområdet. Det handler om at løse arbejdspladsens kerneopgaven på en måde, der understøtter et sikkert og sundt arbejdsmiljø, og som skaber arbejdsglæde gennem en fælles oplevelse af at lykkes med nye initiativer.

Temadagen sætter fokus på værdien af et godt samarbejde om arbejdsmiljøet og giver perspektiver på unges tilgang og ønsker til et godt arbejdsliv på fremtidens arbejdsmarked.

På temadagen kan du bl.a. høre oplæg fra Malene Friis Andersen, et humoristisk indspark fra Søs Egelind og dertil kommer beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og uddeler Arbejdsmiljøprisen i kategorien Arbejdsulykker.

I forbindelse med arrangementet bliver Arbejdsmiljøprisen 2022 uddelt til fire arbejdspladser.

Praktisk information

Dato og tid
Torsdag d. 19. maj 2022 kl. 9.30-15.30. Morgenmad og indregistrering er fra kl. 8.30.

Sted
DGI Byen (CPH Conference), Tietgensgade 65, 1704 København, tæt ved Københavns Hovedbanegård.

Frameldelse & udeblivelse
Det er gratis at deltage på temadagen.
Bliver du forhindret i at deltage, skal du melde dig fra hurtigst muligt og senest 17. maj 2022, så en anden kan få mulighed for at komme i stedet. Du kan skrive til os på post@amr.dk.

Program

Tidspunkt Aktivitet
Kl. 08.30 Registrering, morgenmad og kaffe
Kl. 09.30 Velkomst
Arbejdsmiljørådets formand Cristina Lage byder velkommen
Kl. 09.40 Samarbejde om arbejdsmiljøet – under og efter coronakrisen
Oplæg af Malene Friis Andersen
kl. 10.30 Markedsplads
Kl. 11.00 Uddeling af Arbejdsmiljøprisen i kategorierne
Kemi og vådt arbejde
Muskel- og skeletbesvær (ergonomi)
Kl. 11.30 Samtalesalon om samarbejde om arbejdsmiljø - hvad forventer unge af fremtidens arbejdsliv?
Kl. 12.15 Frokost
kl. 13.15 Uddeling af Arbejdsmiljøprisen i kategorien
Psykisk arbejdsmiljø
Kl. 13.30 Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard
Uddeling af Arbejdsmiljøprisen i kategorien Arbejdsulykker
Kl. 14.00 Kaffe og kage
Kl. 14.20 Bæredygtigt arbejde skabes sammen
Oplæg af Christine Ipsen
Kl. 14.50 Slip humoren løs på arbejdspladsen
Oplæg ved Søs Egelind
Kl. 15.30 Afrunding og tak for i dag

 

Vi har lukket for tilmeldinger

Om oplægsholdere og konferencier

Konferencier Nynne Bjerre Christensen


Nynne Bjerre Christensen vil som konferencier styre os rutineret gennem dagen. Hun har arbejdet som journalist og har været tv-vært på Deadline i en lang årrække. Siden 2017 har hun været selvstændig.

 

 

 

Malene Friis Andersen, Ph.d., erhvervspsykolog, gæsteforsker

Malene Friis Andersen holder oplæg om muligheder, barrierer og ressourcer i forhold til at samarbejde om arbejdsmiljøet. Hun tager afsæt i sine 15 års erfaring som forsker og praktiker inden for feltet og deler blandt andet perspektiver fra hendes nyligt afsluttet forskningsprojekt om ledelse, trivsel og arbejdsfællesskaber under coronakrisen.

Christine Ipsen, lektor, DTU Management, Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi

Christine Ipsen fortæller om, hvordan hun i sin forskning arbejder med sammenhængen mellem arbejdsmiljø og produktivitet på arbejdspladsen, og hvordan ledelse og samarbejde er afgørende for at skabe bæredygtigt arbejde. Christine var en af eksperterne i det midlertidige AMO-udvalg, der kom med anbefalinger til beskæftigelsesministeren om et forbedret AMO-system.

Samtalesalon

Samtalesalonen udgangspunkt i forskellige perspektiver på den fremtidens arbejdsplads, og hvilke forventninger og drømme de kommende generationer har i relation til arbejdsmiljøet og samarbejdet.

Frederik Enevoldsen, næstformand i Dansk Ungdoms Fællesråd, Anne-Marie Dahl, fremtidsforsker og Sara Lynge Skovhede, Equality, diversity & inclusion leader i IKEA, vil tage samtalen.

Søs Egelind, skuespiller, entertainer og komiker

Med humor som værktøj og våben, kan det blive sjovt og anderledes inspirerende at gå på arbejde. Søs Egelind vil give sit bud på, hvordan vi kick-starter et bedre arbejdsliv med hinanden, i et foredrag fuld af humor og konstruktive ideer.

 

 

Markedsplads

På markedspladsen kan du bl.a. besøge de nominerede arbejdspladser, Branchefællesskaber for Arbejdsmiljø, Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljørådet.