Spring over hovedmenu

Indstillinger og kriterier

På denne side bliver du guidet igennem, hvad en indstilling til Arbejdsmiljøprisen 2024 indeholder, og hvad dommerkomitéen vægter, når de nominerede udvælges.

Kriterier for de fire kategorier i Arbejdsmiljøprisen

Arbejdsmiljøprisen hylder arbejdspladser, hvor ledelse og medarbejdere samarbejder om at skabe et godt arbejdsmiljø. Jeres gode eksempler kan desuden inspirere andre arbejdspladser til at gøre en ekstra indsats for arbejdsmiljøet.

På det nedenstående link kan I forud for jeres indstilling læse, hvilke kriterier der lægges vægt på, når indstillingerne til Arbejdsmiljøprisen vurderes.

Find kriterier for Arbejdsmiljøprisen 2024 her

Quick-guide til at indstille sig

  1. Læs kriterierne, som vægtes i udvælgelsen af nominerede og vindere i boksen ovenfor.

  2. Find og print indstillingssedlen for den relevante kategori længere nede på denne side.

  3. Forbered jeres svar.

  4. Send indstillingen til os ved at svare på det digitale indstillingsskema.

  5. Til orienterings, så  er der mulighed for at vedhæfte ét bilag.

  6. Afvent svar på om jeres indsats bliver nomineret til Arbejdsmiljøprisen 2024.

Gode råd til indstillingen

  • Vær konkret i beskrivelsen af jeres indsats.

  • Fremhæv forbedringer/resultater gerne igennem tal eller anden tydeliggørelse af progression.

  • Skriv, hvornår I har iværksat initiativerne.

  • Husk at dommerkomitéen udelukkende på baggrund af den skriftlige indstilling (og evt. bilag) udvælger nominerede og vindere.

  • Jeres indstilling bør ikke fylde mere end 3 sider, når I har beskrevet jeres indsats ved at svare på spørgsmålene i indstillingsskemaet.

Ergonomi

Arbejdspladsen har nedbragt de ergonomiske belastninger i arbejdsmiljøet. Arbejdspladsen arbejder systematisk med forebyggelse – fx gennem planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet, instruktion, korrekt anvendelse af hjælpemidler eller integration af sundhedsfremme og arbejdsmiljø.

Forberedelsesskema til Ergonomi

Kemi og/eller vådt arbejde

Arbejdspladsen har nedbragt risikoen for at medarbejdere udsættes for vådt arbejde, hyppig håndvask, hudkontakt med kemikalier eller har forebygget risikoen for indånding af farlig kemi eller organisk materiale – fx ved at erstatte farlig kemi, ved en teknisk løsning eller ved at organisere arbejdet på en ny måde.

Forberedelsesskema til Kemi og/eller vådt arbejde

Arbejdsulykker

Arbejdspladsen har nedbragt antallet af arbejdsulykker. Arbejdspladsen forebygger arbejdsulykker ved at styrke sikkerhedskulturen – fx ved at have fokus på kultur, holdninger og normer samt interne rutiner og registreringer.

Forberedelsesskema til Arbejdsulykker

Psykisk arbejdsmiljø

Arbejdspladsen har nedbragt belastninger i det psykiske arbejdsmiljø. Indsatsen indeholder forebyggende elementer og bidrager samtidig til medarbejdernes trivsel – fx ved at sætte fokus på arbejdspladskultur, holdninger, interne rutiner og processer.

Forberedelsesskema til Psykisk arbejdsmiljø